Fem bud på øget networking til konferencer
Networking er for mange konferencedeltagere en vigtig – hvis ikke den vigtigste – bevæggrund for at deltage.
Med udgangspunkt i vores erfaringer i ZoomDox fra at have dækket konferencer siden 2011 har vi samlet fem bud til optimering af networking.
Forslagene er opdelt i fysiske og/eller online tiltag.
1) Aktiv på SoMe – online
Vær aktiv på SoMe (især LinkedIn) i ugerne op til konferencen. Her er det en rigtig god idé at have en content plan for opslagene, så man ikke skal til at udtænke fængende opslag sammen med alle de øvrige opgaver som arrangør.
Lad evt. deltagere præsentere sig selv via korte film og skab dermed mulighed for at interagere, inden selve konferencen starter.
2) Konference-app – fysisk/online
Med en konference-app er det muligt skabe overblik over programmet samt blive koblet sammen med andre deltagere. Der findes mange udbydere på markedet, så man bør finde en app, der passer bedst til de unikke behov.
Er det en hybrid konference med både online og fysiske deltagere er LINEUPR et godt alternativ. På Eventmangerblog er der listet de mest brugte konference-app med detaljeret beskrivelser af deres individuelle forcer herunder networking.
3) Mind Match – fysisk/online
Som arrangør besidder man overblikket over deltagerne, hvorved det er muligt at sætte deltagere sammen inden for meget afgrænsede interessefelter.
Fysisk vil det være at planlægge frokosten så personer inden for samme specifikke interessefelt bliver placeret ved samme bord. Online kunne det være i breakout rooms. For at lave sådanne Mind Match vil det kræve, at deltagerne giver disse oplysninger i tilmeldingen, så de rigtige personer let kan parres.
4) Konferencemakker– fysisk
At komme alene som deltager til et større event kan være udfordrende – og i sidste ende afholde én fra at deltage. En konferencemakker – i samme situation – kunne derfor være en mulighed.
Ved at kunne ønske en konferencemakker i tilmeldingen, er det let fra arrangørernes side at sætte deltagere sammen ift. ankomst, overnatningssted etc.
5) Sociale events – fysisk
Hvis der er tid i programmet, er en walk and talk altid effektivt til at bringe folk uformelt sammen.
Andre sociale events kunne være organiseret fællessang og morgen-yoga, der udover at være relationsskabende også giver deltagerne en frisk start på dagen